Syv år gamle og hemmelige dokumenter rumler under Nordens største bank: Eksperter spår kæmpebøde

Mystiske russiske kunder med millionbetalinger fra lyssky selskaber i fjerne skattely. Samarbejdspartnere i udemokratiske stater med terrorbevægelser eller udbredt korruption. Og hundredtusindvis af advarsler om hvidvask og terrorfinansiering, der bevidst blev ignoreret. Næsten ligegyldigt hvorhen det danske finanstilsyn kiggede, da det i 2015 og 2016 var på inspektion i Nordens største bank, fandt tilsynet klokkeklare brud på hvidvaskloven. Det fremgår af fortroligt materiale fra Finanstilsynets inspektioner i Nordeas danske afdeling, som Berlingske har fået adgang til. Problemerne var så mange, så konkrete og så alvorlige, at det ifølge Finanstilsynet var »åbenlyst«, at Nordea Danmark i »en årrække kan være blevet misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering«, fremgår det af materialet. Hullerne i det værn, der skulle forhindre organiserede kriminelle og terrorister i at misbruge banken, var så store, at tilsynet i 2016 så sig nødsaget til at tage et af sine absolut hårdeste våben i brug: Nordea Danmark blev meldt til politiet. Men i dag – over syv år senere – er sagen endnu uafklaret. Politiets enhed for særlig kriminalitet, NSK, som omfatter det tidligere Bagmandspolitiet, oplyser til Berlingske, at man fortsat er i gang med at efterforske sagen. Det vækker dyb undren blandt eksperter i strafferet og hvidvask. »Det er tydeligt, at banken ikke har haft et tilstrækkeligt forsvar mod hvidvask på daværende tidspunkt,« siger Kalle Johannes Rose, lektor og forsker i hvidvask ved CBS, der kalder det »yderst overraskende, at sagen ikke er afsluttet endnu«. Professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard mener, at det »selvfølgelig ikke« er tilfredsstillende, at efterforskningen ikke er afsluttet »efter snart otte år«. »Forløbet fremmer ikke ligefrem tilliden til Bagmandspolitiets (NSK, red.) vilje og evne til at afklare ansvarsforholdene i den finansielle sektor,« siger Jørn Vestergaard, der understreger, at hvidvask er »led i de mest alvorlige forbrydelser, herunder bandekriminalitet og andre former for organiseret kriminalitet samt finansiering af terrorisme«. Forventer stor bøde Sagen vækker minder om en af de største kendte sager om hvidvask, konkurrenten Danske Banks hvidvasksag, der udmøntede sig i rekordstore milliardbøder i 2022. Der er dog vigtige forskelle: Hvor Danske Banks lovbrud primært var centreret omkring en mindre kundeportefølje i filialen i Estland, handler Nordeas sag om en bred palet af problemer og lovbrud på tværs af afdelingen her i Danmark. I Danske Bank-sagen overførte kunderne over syv år svimlende 1.500 milliarder kroner – heraf en stor del i amerikanske dollar, hvilket resulterede i en milliardbøde i USA. I Nordea-sagen er det derimod helt uklart, hvor store beløb der er i spil – og om udenlandske myndigheder også efterforsker sagen. »Danske Bank-sagen eksploderede i 2017 og ender med historiens største hvidvaskbøde. Denne sag er to år ældre og er virkelig alvorlig, på nogle områder endnu mere alvorlig end Danske Bank-sagen. Alligevel er intet sket,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i hvidvask og indehaver af konsulentfirmaet Revisorjura, der kalder den langtrukne efterforskning »meget, meget mærkelig«. Danske Bank måtte i 2022 samlet betale en rekordstor bøde på 15,3 milliarder kroner i blandt andet Danmark og USA. Og ifølge eksperterne taler meget for, at en stor bøde også er på vej i Nordeas retning. »Og det kan formentlig blive en bøde på mange millioner,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft. »Vi undervurderede opgaven« NSK skriver i en mail til Berlingske, at »det er en kompliceret sag, der kræver omfattende efterforskning«. Det understreges af, at NSK hele to gange gennem årene har ransaget Nordeas danske hovedkontor som led i efterforskningen. Men NSK vil ikke udtale sig nærmere om status på sagen: »Da det drejer sig om en verserende efterforskning, ønsker vi ikke at kommentere yderligere.« Ifølge professor emeritus Jørn Vestergaard bør sagen have »højeste prioritet« hos politiet. »Det kræver i hvert fald en overordentlig god forklaring, hvis en så langstrakt efterforskning skal kunne forsvares, og en sådan må det være uhyre vanskeligt at stykke sammen. Finanstilsynet har jo til og med gjort en god del af forarbejdet.« Chefjurist i Nordea Danmark Anders Holkmann Olsen vil ikke kommentere NSKs efterforskning, da der »fortsat er en igangværende sag«. Men han understreger i et skriftligt citat, at banken siden dengang har strammet kraftigt op på hvidvaskkontrollen. »Denne kendte og allerede dækkede sag vedrører en tilsynsinspektion, der dækkede årene 2012 til 2015, og vi har flere gange sagt, at vi undervurderede kompleksiteten af at forhindre økonomisk kriminalitet og de nødvendige ressourcer hertil,« siger han og tilføjer, at banken i 2019 hensatte 95 millioner euro – cirka 700 millioner kroner – til »hvidvaskrelaterede sager«. Klare brud på loven Nordea-koncernen har flere gange gennem årene fået kritisk medieomtale på grund af tvivlsomme kunder og mangelfuld hvidvaskkontrol. Det svenske finanstilsyn vurderede ligefrem tilbage i 2015, at der i princippet var grundlag for at inddrage Nordeas banklicens og dermed i praksis lukke banken, fordi der var så store problemer. I stedet slap den med en bøde på 50 millioner svenske kroner. Nordea var blandt andet involveret i skandalen om de såkaldte Panama Papers, der afslørede, hvordan velhavere verden over med hjælp fra advokater og banker havde gemt penge af vejen i skattely. En notorisk berygtet – og nu nedlukket – gruppe af mystiske russiske kunder i bankens Vesterport-afdeling i København samt en række risikable valutavekslingsbureauer i kundeporteføljen har ligeledes givet kritisk medieomtale af Nordea. Svaret fra myndighederne har flere gange lydt, at man var i fuld gang med at efterforske banken. Men Berlingske kan nu som første medie afsløre, præcis hvad der dannede grundlag for Finanstilsynets politianmeldelse af banken tilbage i 2016. »Jeg har aldrig set noget lignende. Det her er nogle af de mest alvorlige kritikpunkter, jeg har set,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft, mens Kalle Johannes Rose mener, at »der må have været tale om betydelige brud på hvidvaskloven, siden Finanstilsynet var nødt til at politianmelde banken«. Her følger et udpluk af tilsynets fund: Nordeas kontrol af bankens mest risikable kunder var »helt utilstrækkelig« og »foruroligende«. En stikprøve viste blandt andet, at privatkunder fejlagtigt var registreret som virksomhedskunder, og der manglede desuden lovpligtige oplysninger om kundernes adresse eller erhvervskunders ejerforhold og forretningsomfang. En særlig alvorlig sag omhandlede to virksomhedskunder, der var registreret i skattelyene Cypern og Curacao, men som indgik i en kompleks, russiskejet koncern kaldet Romanov-koncernen med tråde til et – i dag – kendt hvidvasknetværk. Ifølge tilsynet havde banken ikke styr på de egentlige ejere af selskaberne og anede ikke, hvorfra selskabernes meget store og mistænkelige indtægter kom. Det har ikke været muligt for Berlingske at få kontakt til koncernen. Nordea var dengang bank for halvdelen af landets såkaldte pengeoverførselsvirksomheder og valutavekslingsbureauer, der i hvidvasksammenhænge er højrisikable, fordi de let kan benyttes af kriminelle til at hvidvaske penge. Men banken havde kun identificeret en tiendedel af disse kunder som højrisikokunder. Et »svigt«, som ifølge tilsynet var »ganske alvorligt«. Nordeas generelle overvågning af kundernes konti var »helt utilstrækkelig«. Det kom særligt til udtryk i forholdet til valutavekslingsbureauerne, som ikke var udsat for systematisk overvågning. Banken havde sågar fravalgt et kontrolsystem, fordi det var for dyrt. Flere af de valutavekslingsbureauer, der var kunder i Nordea, er siden blevet dømt for omfattende hvidvask, har TV 2 kunnet fortælle. På grund af »ressourcemangler« i bankens overvågningsafdeling kunne banken ikke reagere på advarsler om mistænkelige transaktioner. Dette resulterede i, at banken »i årevis« havde lukket transaktionsalarmer, uden at de var blevet undersøgt og om nødvendigt politianmeldt. Alene fra 2014 til 2015 gjaldt dette over 700.000 sådanne alarmer. Ifølge tilsynet var der tale om en »langvarig og bevidst overtrædelse af hvidvaskloven, som har været kendt af bankens øverste ledelse«. Nordea havde ikke styr på sit samarbejde med andre banker verden over, de såkaldte korrespondentbanker. Nordeas kontroller var ifølge tilsynet »åbenlyst utilstrækkelige«. Banken havde eksempelvis i 2015 korrespondentbanker i højrisikable afrikanske stater som Sudan og Sydsudan, der enten var plaget af udbredt korruption, intern uro eller terrorbevægelser. Topfolk involveret En særlig detalje gør sagen ekstra aktuel: Ifølge Finanstilsynet havde Nordea Danmarks daværende ledelse »groft forsømt sit ansvar« ved ikke at sikre, at banken levede op til hvidvaskloven, og flere af lovbruddene trak tråde direkte til ledelsens beslutninger, fremgår det af materialet. Dermed involverer den syv år gamle sag nogle af den danske finansverdens absolutte topprofiler anno 2024: Det drejer sig blandt andet om Michael Rasmussen, der fra 2011 til 2013 var direktør for Nordea Danmark og i dag er topchef i Nykredit og formand for bankernes magtfulde brancheorganisation, Finans Danmark. Også de nuværende Nykredit-koncerndirektører David Hellemann og Anders Jensen samt erhvervsmand og bestyrelsesformand i Danbolig Torben Laustsen havde topstillinger i Nordea Danmark i den periode, Finanstilsynets inspektion dækker. De har af samme årsag alle fire været i politiets søgelys i forbindelse med efterforskningen, har mediet Finans tidligere kunnet berette. Berlingske har forelagt sagen for de fire. Torben Laustsen er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser. Nykredit oplyser i et skriftligt svar, at »hverken Michael Rasmussen, Anders Jensen eller David Hellemann på noget tidspunkt er blevet kontaktet personligt af myndighederne i omtalte sag«. Ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft rejser tilsynets kritik af cheferne imidlertid et principielt spørgsmål. Danske Banks hvidvasksag betød blandt andet, at den tidligere bankdirektør med ansvar for Danske Banks estiske filial Lars Mørch i flere år ikke kunne blive godkendt som ny bankdirektør i Jyske Bank af Finanstilsynet, der udsteder de såkaldte Fit & Proper-godkendelser af bankdirektørers egnethed og hæderlighed. Først sidste år blev han godkendt. »Når Danske Bank-sagen betød, at chefer ikke kunne godkendes, hvorfor får det ikke samme konsekvenser her? Det er et relevant spørgsmål,« siger han. »Jeg mener ikke, man bare kan gemme det hele væk i skuffen og sætte det på standby i syv år, mens politiet efterforsker sådan en sag,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft. Tilsyn: Alvorlige mangler Finanstilsynet vil ikke kommentere den aktuelle efterforskning, ej heller spørgsmålet om konkrete personers Fit & Proper-vurdering. Men Rikke-Louise Ørum Petersen, vicedirektør i Finanstilsynet, understreger i et skriftligt citat, at der er tale om »alvorlige mangler«, når tilsynet vælger at politianmelde en bank: »Som det fremgår af redegørelsen fra juni 2016, var det Finanstilsynets vurdering, at banken på mange væsentlige områder havde betydelige udfordringer og derfor ikke opfyldte kravene i hvidvaskloven.« »Det var Finanstilsynets samlede vurdering af bankens foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, at den fornødne risikostyring ikke var til stede, ligesom håndteringen af hvidvaskområdet ikke var tilstrækkeligt ledelsesmæssigt forankret i banken.« Om den langvarige efterforskning oplyser Rikke-Louise Ørum Petersen, at Finanstilsynet og NSK jævnligt mødes og drøfter status i de sager, som Finanstilsynet har politianmeldt. Stadig problemer De senere år er hvidvaskreglerne strammet betydeligt – blandt andet som følge af Danske Bank-sagen. Samtidig har finanssektoren oprustet kraftigt på antihvidvaskkontrollen. Nordea er ingen undtagelse. »Siden 2015 har Nordea Bank brugt 11 milliarder kroner på at styrke vores forsvar mod økonomisk kriminalitet, og i dag har vi over 3.100 medarbejdere, der primært beskæftiger sig med dette område,« siger chefjurist i Nordea Danmark Anders Holkmann Olsen, der understreger, at banken samarbejder konstruktivt med myndighederne. Finanstilsynet har været på flere hvidvaskinspektioner i Nordea siden de famøse inspektioner i 2015 og 2016. Seneste redegørelse blev fremlagt i 2022 og anerkender, at Nordea har »igangsat væsentlige tiltag« for at forbedre kontrollen. Men banken er tydeligvis endnu ikke i mål. Tilsynet gav således banken påbud på fem områder – blandt andet om at styrke transaktionsovervågningen, at sikre, at alarmer ikke lukkes på ufuldstændigt grundlag, samt at sikre, at politianmeldelse af mistænkelige forhold sker »omgående«. https://www.berlingske.dk/virksomheder/syv-aar-gamle-og-hemmelige-dokumenter-rumler-under-nordens-stoerste